YOGA-HEAT Sjæl, sind, krop

Yoga-Heat timen er for dig, som ønsker at opnå både styrke og smidighed og samtidig finde indre ro og balance imellem sjæl, sind og krop. Alle kan være med på Yoga-Heatholdene – uanset om du er nybegynder eller en mere erfaren yogaudøver.

I b:fit by Zeenta varierer vi yogaøvelserne under timen, så vi både kommer igennem de mere dynamiske øvelser og de statiske øvelser. Øvelserne i Yoga-Heat tager udgangspunkt i Hatha Yoga, blandet med mere dynamisk Yoga, mindfullness & meditation. Timen foregår i et dejligt infravarmt lokale, opvarmet til 37 grader*. Ved at dyrke Yoga i varmen, renser du kroppen indefra og blødgør dine muskler og væv, så du vil opnå at kunne komme både dybere og længere ud i et stræk og dermed opnå langt større smidighed på kortere tid.

Hver time begynder med en kort meditation efterfulgt af en Yogaserie, og timen sluttes med afspænding. Under hele timen vil der være blid musik i baggrunden. God energi, humor og glæde er blot nogle af nøgleordene, der kendetegner Yoga-Heat timerne i b:fit by Zeenta, hvor vi sammen skaber en positiv, afslappet, og hyggelig atmosfære på holdene. Yoga-Heat er bla. medvirkende til at mindske stress og tankemylder, forbedrer koncentrationen i hverdagen og i det hele taget at skabe en følelse af større livskvalitet og ”grounding”, så du bliver bedre til at være tilstede i nuet.

*HEAT INFRAVARME er en lydløs varmekilde, hvor infrarøde stråler opvarmer gulv og vægge, og afgiver varmen til luften. I b:fit by Zeenta opvarmes lokalet med 10 loftophængte infravarme-paneler op til 37 grader, hvilket giver dig store træningsmæssige fordele.

De infrarøde stråler har akkurat samme evner som solens varmegivende stråler, de trænger hurtigere og længere ind i både dine muskler og led. Med Heat Infravarmepaneler bliver din krop hurtigere og dybere opvarmet, og du vil bla. opleve en langt større smidighed. Varmen understøtter dig i den hårde træning, da den blødgør dine muskler, forebygger skader OG forkorter et evt. skadesforløb. Skader kan nemt forværres ved, at de omkringliggende muskler spænder op. Men infravarmen blødgør og lindrer – også smerten.

Desuden vil den dybe muskulære opvarmning have en positiv betydning for udskillelsen af affaldsstoffer (detox). Dit kredsløb udfordres og forbedres i infravarmen, som let absorberes i kroppen, hvorved blodcirkulationen, stofskiftet og svedproduktion øges og hjælper med at afgifte kroppen. De dybe infrarøde stråler trænger dybt ned i vævet, hvorved huden bliver eksfolieret, hvilket forynger og forskønner din hud, så den genvinder sin naturlige glød, spændstighed og blødhed. Infravarmen har også en evne til at mindske både fysisk og mental stress og vil efter kort tid give dig langt bedre og mere energi. Du får et fuldt hjerte-workout og forbrænder op til 600 kalorier på 30 minutter ved blot at ligge under panelerne.

YIN-Yoga-Heat

Yin-Yoga-Heat er en stille, afstressende og meditativ form for Yoga, og som bonus i b:fit by Zeenta, udført i 37 gr. infravarme. Yin-Yoga-Heat giver dig mulighed for at fokusere indad og er med til at give dig mere ro. Yin-Yoga-Heat er et rigtig godt supplement til al anden mere muskulær træning. Det smidiggør din krop og dit bindevæv, nedtoner stress, samt hjælper dig med at undgå -og reparerer evt. skader. Yin-Yoga-Heat handler om at strække kroppen og give slip, fremfor at spænde op i musklerne, som i mange andre yogaformer. Udført i infravarmen, styrker og booster du samtidig også dit immunforsvar, din energi, og dræner kroppen for affaldsstoffer. Body & Mind! ALLE kan deltage, uanset niveau eller erfaring 🙂